Skip to main content

Karosserikontrol

For at opretholde rustgarantier mod indefrakommende rustgennemtæring skal du sende din bil til et gratis karosserikontrol hos os jf. fabrikkens foreskrifter som udleveres til dig i forbindelse med at du modtager din nye bil. På den måde sikrer vi dig, at din Peugeot, Citroën, Fiat eller Hongqi opfylder standarderne.

 

Synstjek

Hvis du står overfor det obligatoriske syn og gerne vil have din bil tjekket en ekstra gang, inden du afleverer den ved synshallen, så tilbyder vi hos Bilhuset Køge A/S et synstjek af din bil helt gratis. Dette giver dig en detaljeret oversigt over de ting, der skal udbedres inden din bil er klar til sin store eksamen. 

Vi kontrollerer de samme ting ved bilen, som de gør i synshallen og kontakter dig med et prisoverslag og giver dig grundig vejledning og rådgivning om det, der skal udbedres på bilen.

Ved et gratis synstjek gennemgår vi følgende

  • Bremseeffekt
  • Bremseforstærkerens funktion
  • Sikkerhedsseler
  • Slør i styretøj og hjulophæng
  • Lygter og tegngivningsapparater
  • Dækkenes tilstand og profildybde
  • Udstødningssystemets tæthed
  • Gennemtæring i bærende dele
  • Brud på fjedre
  • Bremse- og brændstofslanger
  • Motorens og gearkassens tæthed
  • Støddæmpernes tæthed

Vi syner glædeligt bilen for dig

Hvis du virkelig holder meget af din bil og helst ikke vil undvære den for meget, så kan vi tilbyde at lave et gratis synstjek, samtidig med at din bil er til serviceeftersyn. På den måde skal du kun undvære bilen en enkelt gang, og du kan være sikker på, at din bil er kontrolleret og klar til en tur i synshallen.

Skal det være endnu nemmere, så syner vi bilen for dig. På den måde er den både nyserviceret og nysynet, når du henter den igen.

Har du nogen spørgsmål eller ønsker du at bestille tid til et gratis synstjek, kan du bestille tid via vores servicebooker på hjemmesiden.